Presse

Dragør Nyt den 20-11-2012

Underrubrik:

Dragørforfatters debutroman tager læserne med til Prag og ballettens verden i perioden 1900 til 1943. En periode med skæbnesvangre hændelser både samfundsmæssigt og i hovedpersonens liv

Af Birgit Buddegård

 

Susanne Michaelsen har bestræbt sig på at gøre sin debutroman, Katarinas Engel, så bred som mulig, forstået på den måde, at hun gerne vil have, at læseren både bliver underholdt og finder anledning til at reflektere over sit eget liv.

Bogen foregår i Prag i årene 1900 til 1943 og hovedpersonen Katarina er jøde, adopteret af en psykisk skrøbelig kvinde og hendes nu afdøde mand.

Som otteårig begynder Katarina på balletskole og får at vide, at talent forpligter.

Hendes mors fokus på denne forpligtelse og på, at alt skal se ordentligt ud, får Katarina til altid at søge det perfekte, til at holde facaden.

Men denne stræben bliver til en spændetrøje og kommer til at påvirke hele hendes liv. Hendes ægteskab og moderskab bliver blot nye snærende bånd, og den moderkærlighed, hun ikke selv fik, er hun heller ikke i stand til at give videre.

Katarina er ikke et umiddelbart elskeligt menneske, og først ved sit livs slutning viser hun sig for alvor empatisk i forhold til et medmenneske. Og det er endda efter hun har mistet sin engel.

For titlen henviser til en lille guldengel, hun fik af sin barnepige i julegave – en barnepige, som på mange måder var hende i mors sted. En engel hun mister under dramatiske omstændigheder – og med den sin tro på, at livet kan have noget godt til hende.

 

Historien bag historien

Katarinas Engel er udgivet på et spirituelt forlag, men det spirituelle er nedtonet, og bogen kan læses af alle kvinder, uanset om de er interesserede i det spirituelle eller ej, siger Susanne Michaelsen.

Selv lægger forfatteren ikke skjul på sin fascination af engle, og sin store interesse for den spirituelle side af tilværelsen, hvor hun især brænder for reinkarnationstanken og karmalæren.

Katarinas Engel er udsprunget af oplevelse, Susanne Michaelsen selv har haft i forbindelse med en regression (tilbageførsel til et tidligere liv. red.), hvor en clairvoyant oplyste hende om, at hun i sin tidligere tilværelse havde været balletdanser i Prag. Hun fik sågar sit tidligere navn oplyst, og Katarinas efternavn i romanen er det samme, som forfatteren angiveligt skulle have båret.

Susanne Michaelsen fortæller, at hun efterfølgende begyndte at forestille sig det liv, hun havde gennemlevet, og forfatterskabet tog sin begyndelse.

Susanne Michaelsen siger, at hun flere gange under arbejdet med bogen har haft spirituelle oplevelser, der har bekræftet hende i, at bogen skulle udgives – og også ideen til bogens omslag kom til hende på denne måde, fortæller hun.

 

Tilbage til Prag

Susanne Michaelsen har kun tilbragt en enkelt weekend i Prag – i dette liv i hvert fald – men planlægger nu at tage tilbage i lidt længere tid, også for at se om hun kan finde gravstenen for den kvinde, hun angiveligt skulle have været.

Som research til bogen har hun læst og læst, også balletbøger, og da Susanne Michaelsen som ung ville være skuespiller, er teatermiljøet hende ikke fremmed. Hendes mor holdt meget af ballet, og ville gerne dele interessen med datteren, men hun faldt ikke i svime over det, som moren gjorde, smiler Susanne Michaelsen.

Bogen har været undervejs i 20 år og er skrevet om flere gange. Susanne Michaelsen, der er kontorassistent hos politiet, har skrevet, når der var tid – men har også formået at rive et halvt år ud af kalenderen for at tage på forfatterskole.

 

Opfølgning

Susanne Michaelsen har sammen med sin forlægger planer om at udgive et lille hæfte til bogen, der forklarer historien, og hun vil også gerne holde foredrag om emnet.

Også en egentlig opfølgning, hvor vi følger Katarinas egen datter, er på tegnebrættet.

Hun har tegnet en femårig kontrakt med forlaget, og skriver nu på en novellesamling – sjælelige, mystiske, korte noveller - med stof til eftertanke, fortæller forfatteren.

Katarinas Engel. Livskildens forlag. Også som e-bog og på biblioteket